Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Morten Svendsen

Morten Svendsen, født i 1966, blev møbelsnedker i midten af 80’erne. Lige fra de tidlige år var han dedikeret til møbeldesign, elskede at tegne, designe og lave sine egne møbler. I begyndelsen nød familie og venner godt af disse designs fra hans værksted. Men som årene gik og efter ansættelser på forskellige møbelfabrikker, blev det hans erhverv, og i 1996 købte han møbelfabrikken PBJ i Rødding – Spøttrup.

Siden har han været i front for fremstilling og salg af det danske design hos PBJ Designhouse, og sammen med andre designere har han lavet en del nye kollektioner.

Processen med at udvikle et møbeldesign fra idé, til prototype og videre til et færdigt produkt, ligger hans hjerte meget nært. Ideer til nye designs dukker ofte op under løbeture i naturen eller han finder inspiration på rejser ud i verden.

Morten vælger designs ud fra personlig smag, men også i overensstemmelse med markedets behov. Han udvikler funktionelle designs med smagfulde og enkle udtryk.

I 2018 – samme år som PBJ’s 50-års jubilæum – designede Morten en komplet spisestueserie, som har vundet to vigtige priser: German Design Awards i 2019 og The Iconic Award i 2020. Samtidig opnåede bordet Brugsmodelbeskyttelse.

Scroll to Top